Har den nye serie " Vi er Ordbildne" på DR givet jer mod på at tage snakken om ordblindhed i virksomheden?
– Nu skal jeg ikke ind og spørge hver gang, fortæller Henrik, der har været på ordblindekursus, hvor han bl.a. lærte at bruge IT hjælpemidler, der gør hans hverdag nemmere.
– Jeg er stadig ikke nogen haj, men i dag bruger jeg iPad hver dag, tilføjer Henrik, der især var glad for, at kurset blev afviklet i virksomheden, så han var sammen med sine kolleger.
I Den Grønne Konsulenttjeneste ved vi, at der er flere der har mod på at påbegynde ordblindeundervisning, hvis det foregår med kollegerne i virksomheden. Med kompetencefondsmidler refunderes alle udgifter, så et ordblindekursus i virksomheden er omkostningsfrit for virksomheden og medarbejderen opretholder almindelig løn under kurset.