Tilskud til medarbejdere, som arbejder på skiftehold eller weekendhold
Medarbejdere på skiftehold eller ansat til weekendarbejde har ret til at modtage løn fra virksomheden (dog maksimalt 200 kr. pr. time) plus det skifteholdstillæg, som medarbejderen normalt ville oppebære.
Fonden betaler sædvanligt tilskud til virksomheden på 75 kr. pr. time plus det skifteholds- eller weekendtillæg, som virksomheden udbetaler til medarbejderen.
Kurser uden offentligt løntilskud
Kompetencefonden yder primært tilskud til kurser med offentligt løntilskud. Der findes dog en række kurser, som udbydes i privat regi og som i nogle tilfælde er lovpligtige. Kompetencefonden yder løntilskud til sådanne kurser efter en individuel, konkret vurdering. Du kan til enhver tid kontakte konsulenttjenesten, hvis du har en forespørgsel på et privat kursus, som du ønsker at fonden tager stilling til, om der kan gives løntilskud til.
Liste over nogle af de kurser, som du kan forvente at få tilskud til:
- Supplerende ADR-kurser (farligt gods). ”ADR farligt gods” er et AMU-grundkursus, som er tilskudsberettiget efter de normale regler
- EU – Førerbevis og det dertilhørende foto. Se afsnit nedenfor
- Førstehjælp. Fonden yder tilskud til førstehjælpskurser, som udbydes af fx AMU udbydere eller andre anerkendte virksomheder som fx Falck
- Supplerende arbejdsmiljøkurser. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse dækkes ikke af kompetencefonden
- Muldvarpebekæmpelse
- Rottebekæmpelse
- Klovbeskæring
- ATEX-kurser
- Teknisk vandforsyning
Ved deltagelse i kurser, hvor der ikke gives VEU-godtgørelse eller SVU, giver fonden fuldt løntilskud op til 200 kr. pr. time. Arbejdsgiveren betaler medarbejderen den normale løn, dog maksimalt 200 kr. pr. time. Kompetencefonden refunderer arbejdsgiveren et beløb svarende til lønudgiften, dog maksimalt 200 kr. pr. time. Der gives ikke tilskud til feriepenge, søgnehelligdags-fridagsbetaling, pensionsbidrag m.v.
Trailerkørekort
Fonden giver tilskud til erhvervelse af trailerkort (BE-kørekort). Trailerkortet kan erhverves på private køreskoler. Kompetencefonden yder et tilskud på indtil 5.000 kr. til dækning af udgifterne til erhvervelse af trailerkortet samt tilskud til lønnen på 75 kr. pr. time, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden.
Elever
Generelt er elever ikke omfattet reglerne for refusion via kompetencefonden. Virksomheden betaler ikke bidrag for elever, og eleverne er allerede under uddannelse. Af disse årsager udbetales der ikke lønrefusion for elevers deltagelse i kurser.Dog er der afsat en pulje til opkvalificering til faglært industri- eller procesoperatør. Der ydes tilskud på Kr. 1500,- pr skoleuge for medarbejdere der modtager sædvanlig løn fra virksomheden under uddannelsen jf §40 stk 2 i agroindustrioverenskomsten.Puljen kan søges efter “først til mølle” princip og er baseret på at dække refusion for 15 medarbejderes opkvalificering til industrioperatør og 25 medarbejderes opkvalificering til procesoperatør over en 5 årig periode.
Hjemsendelse og efteruddannelse
GLS-A og 3F har netop indgået en aftale, som gør det muligt at hjemsende medarbejdere på grund af vejrlig, såfremt medarbejderen i forbindelse med hjemsendelsen deltager i efteruddannelse.
Fremover kan medarbejdere hjemsendes på grund af vejrlig under følgende betingelser:
Medarbejderen er omfattet af en overenskomst mellem GLS-A og 3F
Medarbejderen deltager i forbindelse med hjemsendelsen i efteruddannelse, som berettiger til VEU-godtgørelse
Medarbejderen tilmeldes uddannelsen inden hjemsendelse
Hjemsendelsen aftales med tillidsrepræsentanten. Er der ikke en tillidsrepræsentant på virksomheden, aftales hjemsendelsen med den lokale 3F afdeling.
Under hjemsendelsen modtager medarbejderen sædvanlig løn fra virksomheden, dog maksimalt 200 kr. pr. time. Virksomheden modtager VEU-godtgørelse efter gældende sats og tilskud fra kompetencefonden på 75 kr. pr. time.
Hjemsendelse betragtes ikke som en afbrydelse af ansættelsesforholdet, og når uddannelsen er slut, vender medarbejderen tilbage til virksomheden. Der optjenes anciennitet under hjemsendelsen.
Hvis det under hjemsendelsen måtte blive nødvendigt at opsige medarbejderen skal dette ske efter de sædvanlige regler i den overenskomst, medarbejderen er omfattet af.
Aftalen ændrer ikke ved de gældende regler om hjemsendelse i jordbrugs- og skovbrugsoverenskomsten og i planteskoler. Der kan læses mere om disse
her.