Kontakt Bill Vernegren for mere information om muligheden for kurser eller for en snak om efter- uddannelsesmuligheder i din virksomhed.
Bill Vernegren
20 13 87 89
På seminaret var der fokus på to ting. Hvordan fremtidssikres virksomheden med automation? Og hvad kræver det af virksomhedens ledelse og organisation, når der er et stadig stigende behov for teknologisk omstilling?
En af deltagerne var Søren Bang, der er produktionschef hos Økologihaven.
– Baggrunden for, at jeg er med på seminaret, er for at få viden om, hvad robotter kan. Og lige så meget, hvad de ikke kan, fortæller Søren Bang, der ikke mener, at robotter overtager arbejdspladser på den lange bane.
– De opgaver, der bliver varetaget nu af en robot, betyder selvfølgelig, at hvis der skulle stå en mand og have gjort det, så skulle der være en mand mere til det. Men kan vi tage ham og flytte over i en stilling, hvor han skal udvikle i stedet for at flytte papkasser, så er det jo helt klart mere interessant for medarbejdere.
En anden deltager var Henning Åberg, der er uddannelseschef hos EUC Lillebælt. For ham var dagen vigtig for at gøre de danske gartnerier stærkere.
– Branchen har valgt at lave seminaret om robotter. For at gartnerierne skal være konkurrencedygtige så skal ma have mere og mere teknologi ind. Det skal også gøre dem mere attraktive til at få arbejdskraft, siger Henning Åberg.
Outputtet af seminaret var, at deltagerne får en basisviden om robotter og anvendelsen af robotter, som de kan tage med hjem og se på, hvordan de selv kan anvende robotter fordelagtigt.
Hvis du gerne vil se nærmere på hvilke kurser, der bliver udbudt inden for dit område, kan du altid finde en oversigt på Find Kursus.