Kontakt Bill Vernegren for mere information om muligheden for kurser eller for en snak om efter- uddannelsesmuligheder i din virksomhed.
Bill Vernegren
20 13 87 89
For Fairytale Flowers var et kursus det, der skulle til, for bedre at kunne møde kunderne. Gennem Den Grønne Konsulenttjeneste tog 16 af gartneriets medarbejdere på kursus, hvor fokus blandt andet var på kommunikation. Udover at kurset var meget givende i forhold til viden, så fik Tanja Sørensen, der er afdelingsleder hos Fairytale Flowers, også et helt andet indtryk af, hvordan et kursus kan være.
– Min holdning har helt klart ændret sig. Det var ikke bare at sidde stille på kurset. Der var også gruppearbejde og alt muligt andet. Så jeg har fået et helt andet indtryk af at være på kursus, siger Tanja Sørensen
En anden deltager på kurset var Susanne Clausen, der er pakker hos Fairytale Flowers. For hende var der især én ting, da gjorde kurset spændende for hende.
– Det har været helt fantastisk. Det var læreren, der var det allerbedste. Hun fik os bare med hele tiden, siger Susanne Clausen.
Hvis du gerne vil se nærmere på hvilke kurser, der bliver udbudt inden for dit område, kan du altid finde en oversigt på Find Kursus.